Historien (læs: pladeselskabet) fortæller, at Mugison lavede sine to første plader på en stjålet Mac, og da dennes ejermand troppede op og krævede sin laptop tilbage, blev Mugison nødt til at sammensætte et regulært rockband til sit tredje album. Det er der kommet en eklektisk og gennemført original rockplade med den mundrette titel Mugiboogie ud af. Pladen har allerede solgt platin i Mugisons hjemland, hvor den så dagens lys for et halvt år siden, og udkommer nu i Danmark små tre uger inden islændingen optræder på årets Roskilde Festival.

Islandsk blues

'Et harmonikasammenstød mellem Tom Waits, Will Oldham og Beck'. Sådan siger Ekstra Bladets anmelder om islandske Mugison, som er aktuel med sit femte album

Mugison

De, der har været så heldige at opleve Mugison live, kan bevidne, at det kan være en temmelig eksplosiv og særpræget affære. Her på hans andet regulære studiealbum – lydsporet til filmen Niceland fraregnet – er der langt mellem de store udbrud, men til gengæld bliver der serveret nogle indtagende små sange, der her og der er bøjet skæve af Mugisons indfald. De fleste af sangene er båret af Mugisons melodiske, akustiske guitarspil og leveret i en intim produktion, der til tider inkluderer reallyde fra hjemmet, hvilket spreder hygge ud over sangene. Melodierne er næsten altid skudsikre og skramler af små elektroniske detaljer. På den måde er hans materiale lidt i familie med Sparklehorses melankolske, mørke sange og Becks legende, eventyrlystne produktioner. Især på ”Sad as a Truck” kan man drage paralleller til Beck, da Mugison her skriger og skråler balstyrisk hen over et brummende, kaotisk sammensurium af lyd. Som han selv synger: ”Songs like this can drive a man insane”.